Forside
Spil
Tegnefilm
Tegninger
Sjov
Postkort
Skole



Om funclub
Kontakt os
Gør til startside
Tilføj til favoritter
Links

Hej - velkommen til Fun Club - her kan du spille sjove spil, udskrive tegninger eller sende sjove postkort til dine venner.
Du kan også prøve skolen, hvor du kan løse spændende opgaver. Se også de sjove sider, med en masse forskellige ting og andre sjove hjemmesider !



Tintin

Tintin og Terry Tintins oplevelser er en tegneserie skabt af den belgiske serieskaber Hergé. Hergé debuterede med en tegneserie om en spejderleder ved navn Totor i den belgiske spejderavis Le Boy-Scout Belge. Serien om Tintin er en videreudvikling af denne serie. Tegneserien handler om journalisten Tintin, der konstant roder sig ud i mysterier, sammen med sin trofaste følgesvend: Hunden Terry. Senere, i Krabben med de gyldne kløer kommer den fordrukne Kaptajn Haddock også til og bliver fast følgesvend fremover. En række andre figurer optræder også jævnligt, bl.a. professor Tournesol og Max Bjævermose.

Den første Tintin-historie, Tintin i Sovjet, startede som fortsat avisstribe i den belgiske avis "Le Vingtième Siècle"s ugentlige børnetillæg "Le Petit Vingtième" den 10. januar 1929. Avisen var ledet af den stærkt højrekatolske Abbed Wallez, som i det store og hele bestemte indholdet af tegneserien for den letpåvirkelige unge Herge i de første avisstriber, læs: Tintin i Congo og Tintin i Sovjet. Disse første tegneserier fra Herges hånd er da også præget af nogle temmelig stereotype personbeskrivelser og påduttede politiske holdninger, men langt senere, da Herge kommer til at arbejde for en anden avis, begynder Tintin at udvikle sig i en positiv retning, til det vi i dag kender som den typiske helt, som rejser rundt i verden og opklarer mysterier.

Der er 23 album med Tintins spændende eventyr
Tintin album


Tintins eventyr er oversat til mere end 50 sprog og trykt i 200 millioner eksemplarer. Det blev til i alt 23 album med den unge reporter - det 24. nåede Hergé ikke at gøre færdigt.

De 23 album hedder: Tintin i Congo, Tintin i Amerika, Faraos cigarer, Den Blå Lotus, Det knuste øre, Den sorte ø, Ottokars scepter (Kong Ottokars scepter), Krabben med de gyldne klosakse (Krabben med de gyldne kløer), Den mystiske stjerne, »Enhjørningen«s hemmelighed, Rackham den Rødes skat, De syv krystalkugler, Soltemplet, Landet med det sorte guld (Det sorte guld), Mission til Månen (Månen tur-retur, 1. del), De første skridt på Månen (Månen tur-retur, 2. del), Tournesol-mysteriet (Det hemmelige våben), Koks i lasten, Tintin i Tibet, Castafiores juveler (Det gådefulde juveltyveri), Rute 714 til Sydney (Flight no. 714 til Sydney), Tintin og picaroerne, Tintin og alfa-kunsten (Tintin og alfabet-kunsten).
Se alle Tintin album her



Med i Tintin


Med i Tintin

Der optræder mange forskellige figurer i Tintins eventyr, f.eks. Tintin og hans hund Terry, Kaptajn Haddock, Dupond & Dupont, Professor Tournesol, Madame Bianca Castafiore, Max Bjævermose, General Alcazar, Tchang, Nestor, Oliveira da Figueira, Rastapopoulos, General Tapioca, Allan, Oberst Sponsz / Esponja, Pablo, Abdallah, Dawson, Dr. Müller...




Tintin film






Tintin links


Det officielle Tintin siteTegneserieavisenTintinologisk Tidsskrift







 
SPIL | TEGNEFILM | TEGNINGER | SJOV | POSTKORT | SKOLE
Copyright 2004 - WiaCon